Ville du gå hen til en fremmed person på gaden og udlevere alt fra kreditkortoplysninger til CPR-nummer til vedkommende?

Nej, vej? Det lyder jo helt galimatias, at man skulle finde på at gøre den slags, men alligevel er det faktisk noget, som de fleste af os gør næsten dagligt endda, og så er det faktisk ikke engang til en person, vi kan se, og vedkommende er endda helt ukendt og anonym for os.

Vi gør den nemlig digitalt på mange fronter, og selvom vi tror, at vi er beskyttede af anti-virus-programmer med videre, så svarer det mange gange til bare at sige til en tyv, at vedkommende altså ikke må røve en: hvis de virkelig vil, så skal de nok berøve dig/hacke sig ind til dine oplysninger.

Heldigvis er det ikke altid, at hacking er målrettet, men nogle gange sidder en modtager bare parat og venter på, at du træder forkert, så du selv kommer til at levere dine værdifulde oplysninger til dem.

Det svarer jo lidt til helt frivilligt at opsøge problemer og blive flænset eller udnyttet, hvor man mister alle ens penge, bliver udsat for trusler, eller at nogle kan udnytte den slags viden til at udgive sig for at være en – det kunne vi jo heller aldrig finde på at gøre!

Så her kommer lige en håndfuld gode råd til, hvem du IKKE skal give dine oplysninger til.

Handler du på nettet, så undersøg firmaet nærmere, om de er autoriseret, og hvad kunderne siger om dem – selv de danske. Den slags tager ikke lang tid.

Får du mails fra de offentlige om, at de skal bruge dine oplysninger, men du tvivler på rigtigheden i denne efterlysning, så er det bare med at henvende sig til dem og høre, hvad der foregår.

Det handler generelt om at bruge ens sunde fornuft, men skulle uheldet være ude, så kan man få brug for en persondata advokat.